Vores tilgang

I vores fælles psykologpraksis er ambitionen at skabe et sted, hvor du oplever dig lyttet til og hjulpet videre i dit liv. Vores arbejde giver mening, når vi gennem terapien gør dig i stand til selv at skabe den forandring, du drømmer om. Gennem masser af værktøjer, metaforer og eksempler gør vi dig i stand til at genfinde dit indre kompas og opdage nye sider af dig selv og dine ressourcer.

I vores klink har vi en tavle, som vi bruger flittigt. Man kan også sige, at vi på tavlen ’lægger brikkerne’ op ved siden af hinanden. Tavlen kan være en hjælp til at se en situation udefra. Når vi bruger tavlen, kan vi pludselig se sammenhænge i stedet for brudstykker. Sammen med dig, ser vi på de mønstre, der dukker op. På den måde kan du få en forståelse for, hvad det er, du står i, og så har vi noget at arbejde med og skabe forandring ud fra.

Kan du se dig selv her.

Du står foran den hvide bygning og tager et dybt åndedrag, inden du går op ad trappen.

Skuldrene er tunge, og det prikker i kroppen. Du ved ikke, hvad du skal forvente. Kun at det bliver godt at få delt alt det, der bruser rundt i hovedet. Det må da hjælpe. For ellers bruser det hele over, og hvem ved, om du nogensinde kan samle stumperne igen.

Da du når toppen af trappen, åbner en dør, og en kvinde med et varmt smil byder dig velkommen. Hendes håndtryk er fast og trygt, og øjnene udstråler ro. “Kom ind,” siger hun blidt, og du føler en smule af spændingen slippe taget.

Du fortæller. Og hun lytter ikke bare, men reagerer på det, du fortæller. Sammen adskiller I situationen og tankerne, der kværner i dig dag og nat. I vender og drejer det, så du kan se det udefra.

Psykologen tegner en tidslinje på en tavle på væggen, og langsomt begynder det at give mening. I stedet for at se dine problemer som en stor, tung kugle, der har tromlet hen over dig, begynder I at dele dem op i mindre, mere håndterbare stykker, som forklarer, hvorfor du har følt dig kørt over.

En lille time senere kommer du ud. Din grundstemning er på en eller anden måde løftet. Skuldrene og armene føles lettere. Og bruset i hovedet er stilnet af.

Du er på vej. Ikke kun hjemad, men også mod en bedre forståelse af dig selv og dine følelser.

Du går ud ad døren med en følelse af håb og lettelse. Det bliver godt at komme tilbage næste uge.

Vi tilbyder samtaleterapi

Gennem vores terapi vil du opnå at:

  • få redskaber til at håndtere forskelligartede reaktioner og symptomer på belastning så som stress og angst
  • lære at navigere i svære livssituationer og få øje på uhensigtsmæssige mønstre
  • opdage nye sider af dig selv og tydeliggøre dine ressourcer 
  • skabe varige forandringer, der øger din trivsel 

Vi arbejder med at:

  • danne overblik over situationen og forstå hvad der har udløst de reaktioner du oplever 
  • bearbejde oplevelser, så de bliver nemmere at håndtere 
  • undersøge sammenhængene mellem dine oplevelser, dine reaktioner og dine erfaringer
  • hjælpe dig med at sætte realistiske mål og give dig konkrete værktøjer, så du bliver i stand til at handle anderledes 

Udover samtaleterapi i klinikken og online, tilbyder vi

 

  • Coaching
    Kender du det? At du har brug for at vende nogle ting med nogen, der ikke er dine venner eller familie. Måske har du ikke et konkret problem eller konflikt i dit liv, men mere brug for hjælp til at nå nogle mål. Måske er du træt af noget, du gør eller handlemønstre, du ryger i igen og igen. Så kan det være coaching, du har brug for.

Walk and Talkhelt nede på jorden
Kom med ud i naturen. Mange mennesker har brug for at bevæge sig, mens de fortæller – det er næsten som om bevægelsen, i sig selv, hjælper ordene på gled. Derfor tilbyder vi Walk and Talk, hvor den smukke natur og den vidstrakte himmel over os er rammen for samtalen.

Kontakt os for en uforpligtende snak